0
Din kurv 0 Artikel | DKK0,00

Human cytomegalovirus (HCMV, ofte blot kaldt CMV) er en herpesvirus, dvs. den er i familie med de virus, der kan give forkølelsessår, genital herpes, mononukleose (kyssesyge), skoldkopper og exanthema subitum. De fleste mennesker inficeres med CMV på et tidspunkt i livet. Nogle mennesker oplever forkølelseslignende eller ”kyssesyge-lignende” symptomer ved infektion med CMV, men oftest opleves ingen symptomer.

Ved infektion forbliver herpesvirus latent i kroppen, hvorved de potentielt kan reaktiveres. CMV udskilles via slimhinder og kropsvæsker, hvorfor smitte kan forekomme ved kys og seksuel kontakt. Det er ikke muligt at blive vaccineret mod CMV.

Hvorfor tester vi for CMV?
En CMV-infektion er langt overvejende ufarlig. Men hvis en kvinde får en primær infektion (eller sjældnere: en reaktivering), mens hun er gravid, er der en risiko for, at virus overføres til fosteret. Ved størstedelen af disse tilfælde fødes barnet raskt og upåvirket af infektionen, men i nogle tilfælde kan barnet få komplikationer i form af bl.a. hørenedsættelse og i sjældnere tilfælde mental retardering som resultat af infektionen. Ved en primær CMV-infektion eller en reaktivering kan virus udskilles i spyt og sæd. Det vides ikke med sikkerhed, om CMV kan smitte via insemination, men vi har valgt at teste vores donorer og kassere donationer, hvis de er lavet under en primær CMV-infektion. Dermed minimeres risikoen for CVM i sæden markant.

Hvordan testes donorerne?
Under en primær infektion danner nogle af kroppens immunceller antistoffer mod virus. Disse antistoffer binder til virus og forhindrer dermed virus i at trænge ind i cellen. Antistoffer kaldes også immunoglobulin, Ig. Under en primær infektion dannes immunoglobulinet IgM. Efter nogle uger er mængden af IgM væk, men der vil fortsat være immunoglobulinet IgG. Vi tester for IgM og IgG inden hver frigivelse af enheder, og hvis IgM er positiv, kasseres enhederne.

Hvad skal jeg som recipient bruge denne viden til?
Hvis man som vordende gravid ikke selv har haft en primær CMV-infektion (IgM- og IgG-negativ), foreligger risikoen for at få en sådan infektion under graviditeten. Selvom risikoen for at blive smittet med CMV gennem donorsæd må formodes at være ekstrem lille, kan man som HCMV-negativ kvinde overveje at bestille sæd fra en donor, som heller ikke har haft en primær infektion. Du kan se vores liste over donorer, der endnu ikke har haft en primær CMV-infektion, her. Det er vigtigt at understreje, at sandsynligheden for at få en CMV-infektion af anden smittevej end gennem donorsæd er langt overlegent. Hvis du som recipient selv er positiv for CMV-IgG, er der ingen grund til at tage CMV-status med i dine overvejelser ved udvælgelse af donor.

Ønsker du at vide mere om emnet, anbefaler vi, at du søger rådgivning hos din læge eller fertilitetsklinik for at drøfte, om du evt. selv skal overveje at blive screenet for CMV inden fertilitetsbehandling

Jeg ønsker dig og dit barn alt det bedste i fremtiden Citat Armstrong
Top
Søg på donornavn... Quit search