Forskellen på ICI- og IUI-enheder - SellmerDiers
0
Din kurv 0 Artikel | DKK0,00

Vi forbereder vi donorsæden, så den er specifikt egnet til de forskellige typer fertilitetsbehandling.

  • IUI: IntraUterin Insemination
  • ICI: IntraCervikal Insemination

IUI-enheder kan bruges til alle typer fertilitetsbehandlinger, hvorimod ICI-enheder er velegnede til vaginal insemination eller i tilfælde, hvor din klinik foretrækker at oprense sæden selv.

Når du søger på en donor, vil du i donoroversigten kunne se, hvor mange ICI- og IUI-enheder, vi har på lager af en donor. Når du skal bestille donorsæd, vil du skulle tage stilling til, om det skal være ICI eller IUI.

IUI-sædenheder

  • IUI-enheder er primært fremstillet til behandlinger på en fertilitetsklinik, hvor donorsæden insemineres direkte i livmoderen.
    I vores laboratorium forarbejder vi donorsæden, så den naturlige sædvæske samt døde ubrugelige sædceller og andre celler fjernes, og vi tilsætter derpå et konserveringsmiddel, der gør nedfrysning mulig men også giver enheden den optimale pH.
  • Når din klinik modtager IUI-enhederne, er sæden klar til brug og behøver ikke yderligere behandling før insemination. Donorsæden placeres direkte i livmoderen under ægløsning ved at føre et kateter gennem livmoderhalskanalen. Ved denne procedure kan flere sædceller nå ægget i æggelederne, og der er derfor flere sædceller til rådighed til befrugtning.
  • IUI-enheder kan bruges til alle typer fertilitetsbehandlinger, hvorimod ICI-enheder er velegnede til vaginal insemination eller i tilfælde, hvor din klinik foretrækker at oprense sæden selv.

ICI-sædenheder

  • ICI (IntraCervical Insemination) bruges til vaginal insemination, hvor donorsæden placeres langt oppe i skeden tæt på livmoderhalsen. ICI-enheder indeholder al den naturlige ejakulationsvæske og celler. Livmoderhalsen og livmoderhalsvæsken vil kun slippe de mest bevægelige sædceller ind i livmoderen og æggelederne, ligesom det ville ske gennem naturligt samleje.
  • ICI-sæd skal oprenses på klinikken, før det bruges til intrauterin insemination, da kun sædcellerne må insemineres i livmoderen. Ellers kan ikke-oprenset sæd, der placeres direkte i livmoderen, forårsage alvorlige allergiske reaktioner.
  • Bemærk, at når en ICI-enhed oprenses af klinikken, falder kvaliteten (MOT). Derfor råder vi dig til at drøfte med din klinik, hvilken enhedstype, der er bedst egnet til din behandling, inden du afgiver bestilling.

Hvad betyder MOT?

  • MOT angiver antallet af motile sædceller, dvs. bevægelige, fremadsvømmende sædceller. MOT er en forkortelse for “Motile Total”, altså antal motile sædceller i alt. MOT tælles ofte i millioner pr. ml. (mio/ml).
  • Vores laboratorie fremstiller enhederne med det antal sædceller, der er optimalt for den type behandlinger, der udføres med henholdsvis ICI- og IUI-enhederne.
  • Bestiller du ICI-enheder, garanterer vi 20 mio. bevægelige, fremadsvømmende sædceller og min. 1 ml. pr. enhed.
  • Bemærk, at én enhed fysisk leveres i enten 1, 2, 3 eller 4 vials, afhængigt af antallet af motile sædceller pr. vial.
  • Vores IUI-enheder indeholder 0,5 ml. og fås enten som MOT5+, MOT10+ eller MOT20+ pr. ml. De indeholder altså henholdsvis min. 2,5 mio. bevægelige, fremadsvømmende sædceller, 5 mio. bevægelige, fremadsvømmende sædceller og min. 10 mio. bevægelige, fremadsvømmende sædceller.

Hvor mange enheder skal jeg bestille pr. behandling

  • Til IUI:

Før du bestiller, anbefaler vi, at du spørger din fertilitetsklinik til råds om, hvor mange og hvilke enheder du skal bestille. Vores anbefalinger til de enkelte behandlinger er følgende:

Til IUI-behandling bør du bestille minimum 1 IUI-enhed MOT20+ eller 2 IUI-enheder MOT10+ pr. behandling

Til IVF- og ICSI-behandling kan du benytte både 1 IUI-enhed MOT5+, MOT10+ eller evt. 1 IUI-enhed MOT20+ pr. behandling

  • Til ICI:

For at bruge ICI-enheder bør du bestille minimum 1 MOT20+ enhed. Vi garanterer minimum 20 millioner sædceller i alt pr. enhed, som enten vil være i 1 vial eller opdelt i 2-4 vials.

Jeg ønsker at hjælpe andre, som ikke har mulighed for at få børn uden en donor. Citat Abbott
  Help

TOP
Søg på donornavn... Quit search