0
Din kurv 0 Artikel | DKK0,00

Vi har været der selv
Medstifter af SellmerDiers, Liza Diers, og flere af vores medarbejdere er selv donorforældre. Vi har sandsynligvis haft mange af de samme overvejelser og spørgsmål, som optager dig lige nu. Vi har oplevet på egen krop, hvad der virkelig betyder noget i et forløb med at få et donorbarn.

Derfor kan vi med stor indlevelsesevne give dig en meget kyndig og personlig rådgivning om alle aspekter på den fantastiske rejse, det er at skabe en familie.

Vi kender vores donorer
For os er det meget vigtigt at have et indgående kendskab til vores donorers personlighed og særlige evner. Vi ved, at personlighed og indre værdier er nogle ekstremt vigtige parametre, når du skal vælge det helt perfekte donormatch til netop din familie. Som en del af vores screening prioriterer vi højt at have flere personlige interviews med donor, ligesom vi tjekker alle ansøgeres straffeattest. De donorer, vi udvælger til vores donorprogram, er alle unge mænd med sympatiske karaktertræk, og samtidig er deres personligheder og evner mangfoldige.

Vi er et team af dygtige fagkyndige inden for vores felt
Vores medarbejdere er alle dygtige fagfolk med bred og lang videnskabelig og klinisk erfaring inden for fertilitetsbehandling, screening af donor-kandidater og vurdering og optimering af sædkvalitet.

Vi sætter en global graviditetsgrænse for vores donorer
Sædbanker har en meget forskellig tilgang til graviditetsbegrænsning for deres sæddonorer. Donorer i nogle sædbanker kan skabe flere hundrede donorbørn. Det gælder også ID-release donorer, der har forpligtet sig til et møde med hvert enkelt donorbarn. Det, synes vi ikke, er fair – hverken over for donoren eller over for donorbørnene. SellmerDiers overholder de specifikke graviditetsbegrænsninger, der gælder i de lande, som vi eksporterer til. Derudover har vi fastsat en global graviditetsbegrænsning for de af vores donorer, hvor ID-release er en mulighed (i kategorierne ID-release og ID-release, donor’s decision in 18 years). Det er meget vigtigt for os, at vores donorer har en reel mulighed for at leve op til deres forpligtelse til et personligt møde med hvert enkelt donorbarn, når donorbarnet bliver 18 år. Vi lægger megen vægt på at informere vores donorer om, hvad der forventes af dem, og hvad de kan forvente om 18 år.

Vi støtter op om diversitet i familiekonstellationer
Verden er fuld af diversitet, og det, synes vi, er fantastisk. Hos SellmerDiers har vi et mål om at levere nogle bæredygtige muligheder for, at alle, på trods af forskellighed, kan skabe en familie. Vi mener, at enhver kvinde og ethvert par – single, lesbisk eller heteroseksuel – skal have mulighed for at opnå graviditet. Hos SellmerDiers vil du møde et støttende og fordomsfrit miljø, der imødekommer de særlige behov og ønsker, som gør sig gældende for enlige forældre, lesbiske par, heteroseksuelle par etc.

Vi sætter barren højt, når det gælder kvalitet, sikkerhed og professionalisme
Vores videnskabelige tilgang, der samtidig er tilsat en god portion menneskekundskab, er din sikkerhed for, at du får donorsæd af den allerbedste kvalitet. Vi ved, at donorsædens kvalitet er ekstremt vigtig for vores kunder. Vi overholder alle regler og vejledninger udstukket af Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og alle EU-direktiver vedrørende sædbankers virke, laboratorieprocesser og sporbarhed. SellmerDiers er certificeret som vævscenter af Styrelsen for Patientsikkerhed i henhold til gældende EU-direktiver.

Vi tænker på fremtiden
Vi har hele tiden fremtiden i tankerne i alt, hvad vi foretager os hos SellmerDiers. Det afspejler sig i vores screening, kvalitet, service, sporbarhed og forsendelsesservices, såvel som i de etiske perspektiver i forhold til både donorer, mødre/forældre og donorbørn. For os er det meget vigtigt altid at gøre vores allerbedste og at behandle mennesker på den bedst mulige måde – både før og efter undfangelsen.

Jeg har besluttet mig for at hjælpe din forældre, så de kunne få dig Citat Dixon
Top
Søg på donornavn... Quit search