Mød Walten - SellmerDiers
0
Din kurv 0 Artikel | DKK0,00
SellmerDiers

Mød vores nye donor, Walten. Hver måned fremhæver vi en udvalgt donor, som har gjort et særligt godt indtryk på os.

Donor Walten er 188 cm høj og vejer 88 kg. Han har blågrå øjne og brunt hår. Han er en høj, flot fyr med et charmerende smil, sødt ansigt og uimodståelige smukke krøller i det skulderlange, mørkebrune hår. Hans blågrå øjne funkler af nysgerrighed og vidner om hans ekstroverte sind. Walten er desuden også i fantastisk fysisk form og har derfor en flot, muskuløs krop.

Til hverdag læser Walten samfundsfag på universitetet. Han ved endnu ikke, hvilket job han gerne vil have i fremtiden, men han overvejer at blive gymnasielærer eller endnu bedre at arbejde i en organisation. Det vigtigste for ham i et fremtidigt job, er at han kan komme til at hjælpe andre mennesker. Waltens store behov for at hjælpe andre mennesker omkring sig, kommer ikke kun til udtryk i hans fremtidsdrømme. Han gør det nemlig allerede. I sin fritid ved siden af studiet arbejder han både som handikaphjælper og som mentor for unge tosprogede drenge. 

Waltens helt store passion er mad. Han elsker at bruge tid i køkkenet, hvor han kan gå i sin egen boble og lave mad, som samtidig skaber glæde for andre. Han er især glad for at bage surdejsbrød og han elsker derudover også at kaste sig ud i at lave nye retter. Walten får meget af sin fritid til at gå i køkkenet. Udover at perfektionere sin madlavningsinteresse er Walten også en stor sejlads-entusiast. Han sejler meget og har tidligere kastet sig ud i sit livs hidtil største eventyr, hvor han sejlede rundt i Midelhavet og over Atlanten sammen med nogle bekendte i tre måneder. 

 

I Walten får du en donor med masser af god, produktiv energi med fantastiske sociale egenskaber og en dybfølt nysgerrighed på andre mennesker. Med ham kan du være sikker på, at du har valgt en donor, som er ekstrovert med stor hensyntagen til sine omgivelser og som elsker at hjælpe andre mennesker på sin vej – også som donor.

 

Skriv en kommentar
Top
Søg på donornavn... Quit search