Der er en række gode grunde til at opbevare sæd i et depot med henblik på at gøre brug af det i fremtiden – og flere og flere vælger at gøre det. Hos SellmerDiers råder vi over optimale og sikre opbevaringsfaciliteter for både kortvarige og længerevarende sæddepoter.
Hvorfor skal jeg oprette et depot?
De mest almindelige grunde er følgende:
For at sikre din fremtidige familie anbefaler SellmerDiers, at du – allerede før du starter behandlingen – køber flere enheder af donorsæden og opbevarer dem i et depot:
Læs mere om, hvordan du opretter et donordepot her.
SellmerDiers råder over optimale og sikre test- og opbevaringsfaciliteter for de af vores kunder, der har besluttet sig for at skabe en familie med hjælp fra en kendt donor.
For at beskytte både modtageren og barnet bedst muligt kræves det efter dansk lovgivning, at den kendte donor gennemgår en grundig test- og screeningsprocedure, der minder meget om den procedure, som donorerne i vores donorkatalog gennemgår. Du kan læse mere om denne procedure under Screening. Imidlertid stilles der ikke de samme høje krav til en kendt donors sædkvalitet, hvad angår f.eks. antal sædceller og levedygtighed ved nedfrysning. Det kan betyde en lavere graviditetsrate for kendte donorer sammenlignet med sæddonorerne i vores katalog.
Det er vores erfaring, at brug af en kendt donor kræver, at man er afklaret med en række lægelige, juridiske, sociale og familiemæssige spørgsmål og dilemmaer. Derfor anbefaler vi, at både den kendte donor og modtageren sørger for at få den nødvendige juridiske, lægelige og psykologiske hjælp og vejledning, før man beslutter sig for at skabe en familie med en kendt donor.
Kontakt os venligst, før opstart af processen for mere information, og så vi kan sende de nødvendige papirer, som skal udfyldes. Så snart papirerne er udfyldt og underskrevet af både den kendte donor og modtageren og returneret til SellmerDiers, kan I kontakte os og bestille en tid til screening/testning m.v.
Et personligt sæddepot er en simpel og økonomisk overkommelig mulighed, hvis du ønsker at præservere din fertilitet. Mænd eller par vælger ofte at sikre og opbevare sæd, hvis de er bekymrede for, at en skade eller medicinske forhold vil gøre dem sterile.
Vi anbefaler et personligt depot til:
Vi står klar til at hjælpe dig med at vælge en depotløsning, der er den rette for dig i den situation, du står i, så kontakt os gerne.