0
Din kurv 0 Artikel | DKK0,00

Der er meget vigtigt for os, at du er 100% sikker på dit valg af donor. Så skulle du ændre mening om hvilken donor, der er den rette for dig, vil vi gerne imødekomme dine ønsker, hvis det er muligt.

Kunder, der har oprettet et depot hos SellmerDiers, har mulighed for gratis at ombytte donorsæd i depotet til donorsæd fra en anden af vores donorer, der er tilgængelig på hjemmesiden.

Muligheden for ombytning gælder også for donorsæd i depot fra en donor i karantæne eller fra en donor, der er permanent blokeret. Også donorsæd i depot fra en donor, der har nået en graviditetsgrænse (nationalt eller på verdensplan), er omfattet af ombytningspolitikken.

Følgende betingelser gælder for SellmerDiers’ ombytningspolitik:

  • Donorsæden skal være købt og deponeret hos SellmerDiers. Donorsæd, der fysisk har forladt depotet hos SellmerDiers, kan ikke ombyttes.
  • Donorsæden kan ombyttes i op til 36 måneder efter den oprindelige købs- eller ombytningsdato, og kun én gang inden for de seneste 12 måneder.
  • Donorsæden kan kun ombyttes af den, der har købt sæden af SellmerDiers.
  • En eventuel negativ prisdifference mellem den oprindeligt købte donorsæd og den donorsæd, der ombyttes til, betales af kunden.
  • En ombytning af donorsæd tager 5-10 hverdage at gennemføre.
  • Enhver ombytning er betinget af SellmerDiers’ godkendelse.
  • Vilkår og betingelser for ombytningspolitikken kan ændres uden varsel.
Husk altid at leve livet fuldt ud. Citat Russell
Top
Søg på donornavn... Quit search