Din kost kan have stor betydning for din chance for at blive gravid – og efterfølgende stor betydning for fosterudviklingen. Læs mere i dette blogindlæg, hvor vi opsummerer gode kostråd til fertilitet og graviditet samt tipper om en metode, som du kan bruge til at sikre en god og fornuftig kost.
Mange forskellige faktorer kan have indflydelse på, hvor nemt en kvinde har ved at blive gravid. Du har nok ikke kunne undgå at høre, at kvindens alder betyder meget for hendes graviditets-chancer, hvilket først og fremmest skyldes, at succesfuld befrugtning med tiden bliver sværere og sværere. Men andre faktorer som fx overvægt, undervægt eller fejlernæring kan også have en betydning. Helt generelt er budskabet, at stabilt sunde kostvaner øger dine chancer for graviditet og for at føde et sundt og raskt barn, som forbliver raskt, også gennem voksenlivet. Forskere har i særdeleshed vist, at når du først er blevet gravid, er det vigtigt for fosterudviklingen, at du fortsat sørger for at spise den rigtige kost. Nedenfor har vi listet 5 gode grunde til som gravid at tænke over sine kostvaner:
Overvægt eller voldsom vægtøgning under
graviditet er associeret til øget fødselsvægt samt metaboliske problemer og
overvægt hos barnet senere i livet1.
Undervægt er heller ikke sundt. Mangel på energigivende næringsstoffer i
fostertilstandes giver anledning til metabolisk tilpasning til et liv med
begrænset næring – dvs. hos barnet forberedes kroppen på at udnytte næringen
optimalt (lavt stofskifte). Dette vil med stor sandsynlighed give barnet problemer
med at holde en sund vægt2.
Sund kost (mange grøntsager, frugt og
vegetabilske olier) giver mindsket risiko for svangerskabsforgiftning sammenlignet
med mere usund kost (meget kød, sukkerholdige drikke og saltholdige snacks)3.
Vær også opmærksom på at få nok protein, fedt og
kulhydrater. Protein skal både mor og foster bruge som energikilde, men også
til dannelse af f.eks. hormoner, antistoffer og cellebestanddele, især
muskelceller. Proteiner er opbygget af aminosyrer, som kroppen selv kan danne
de fleste af, men de såkaldte essentielle aminosyrer skal vi have med kosten.
Fedtstoffer kan kroppen også danne mange af selv, men de fleste polyumættede
fedtsyrer er essentielle. Kroppen skal bruge fedtstoffer til bl.a. dannelse af
hormoner, nerver, cellemembraner og optimal regulering af blodtryk og
immunrespons. Kulhydrater har været meget udskældt de seneste år, og det er
også korrekt, at man nemt kan komme til at indtage et overskud af kulhydrater,
som kroppen derved omdanner til og oplagrer som fedt. Men et stabilt moderat
indtag af komplekse kulhydrater som stivelse og fibre er godt for
blodsukkerniveauet og kroppens funktion generelt4.
Underkend ikke vigtigheden af mineraler og
vitaminer. Kroppen skal f.eks. bruge jern til opretholdelse af en normal
blodprocent. Calcium er nødvendig for knogledannelse, dannelse af sunde tænder
og hele bevægelsesfunktionen, og mangel på calcium øger desuden risikoen for
svangerskabsforgiftning og rakitis (bløde kranieknogler, hjulbenethed, væksthæmning)
hos fosteret5,6. Optagelsen af calcium er afhængig af D-vitamin, hvorfor
overnævnte risici stiger ved mangel på D-vitamin. Mangel på folsyre giver øget
risiko for rygmarvsbrok hos foster7.
En måde at sikre en god og fornuftig kost er ved at bruge
Sense. Her sammensætter du din kost med den rette fordeling mellem grøntsager,
protein, stivelse/frugt og fedtstoffer. Helt konkret måler du mængden af mad,
du skal spise, med dine håndflader. Brug herefter Sense-”spisekasserne”, som er
både et praktisk og et mentalt værktøj, til at hjælpe dig med at holde styr på
dine måltider. Hver spisekasse repræsenterer et måltid. Du har tre spisekasser
til rådighed om dagen, hver især fyldt med dine tre til fire håndfulde mad plus
en til tre spiseskefulde med fedtstoffer.
Ifølge ophavskvinde Suzy Wengel har hun siden hun lanceret
sit koncept i 2014 fået flere henvendelser fra brugere, der fortæller, at de er
lykkedes med at blive gravide og få ”Sense-babyer” efter de tog hendes kostråd
i brug.
Se videoen nedenfor, hvor Suzy gennemgår de enkelte redskaber i Sense, som kan hjælpe dig til at ændre spisevaner.
Læs mere om Sense på www.sensekost.dk, hvor der ligger gratis materiale og guidevideoer.
Referencer
Poston L (2012): Maternal obesity,
gestational weight gain and diet as determinants of offspring long term health.
Best Pract Res Clin Endocrinol Metab 26:627–639.
Almond D and Currie J (2011): Killing
Me Softly: The Fetal Origins Hypothesis. J Econ Perspectives 25, 153-172.
Brantsaeter et al. (2009): A
dietary pattern characterized by high intake of vegetables, fruits, and
vegetable oils is associated with reduced risk of preeclampsia in nulliparous
pregnant Norwegian women. J. Nutr. 139, 1162–1168.
Amezcua-Prieto et al. (2019): Types
of Carbohydrates Intake During Pregnancy and Frequency of a small for
Gestational Age Newborn: A Case-Control Study. Nutrients. 11(3) 523.doi:
10.3390/nu11030523
Hofmeyr et al. (2014): Calcium
supplementation during pregnancy for preventing hypertensive disorders and related
problems. Cochrane Database Syst. Rev. 6, CD001059.
Pettifor JM (2014): Calcium and
Vitamin D Metabolism in Children in Developing Countries. Ann Nutr Metab. 64
Suppl 2:15-22.
Van Gool et al. (2018): Folic Acid
and Primary Prevention of Neural Tube Defects: A Review. Reprod Toxicol.
80:73-84.