Kost er vigtigt for din fertilitet og graviditet

Din kost kan have stor betydning for din chance for at blive gravid – og efterfølgende stor betydning for fosterudviklingen. Læs mere i dette blogindlæg, hvor vi opsummerer gode kostråd til fertilitet og graviditet samt tipper om en metode, som du kan bruge til at sikre en god og fornuftig kost.

Mange forskellige faktorer kan have indflydelse på, hvor nemt en kvinde har ved at blive gravid. Du har nok ikke kunne undgå at høre, at kvindens alder betyder meget for hendes graviditets-chancer, hvilket først og fremmest skyldes, at succesfuld befrugtning med tiden bliver sværere og sværere. Men andre faktorer som fx overvægt, undervægt eller fejlernæring kan også have en betydning. Helt generelt er budskabet, at stabilt sunde kostvaner øger dine chancer for graviditet og for at føde et sundt og raskt barn, som forbliver raskt, også gennem voksenlivet.  Forskere har i særdeleshed vist, at når du først er blevet gravid, er det vigtigt for fosterudviklingen, at du fortsat sørger for at spise den rigtige kost. Nedenfor har vi listet 5 gode grunde til som gravid at tænke over sine kostvaner:

1. Overvægt eller voldsom vægtøgning under graviditet er associeret til øget fødselsvægt samt metaboliske problemer og overvægt hos barnet senere i livet¹.
2. Undervægt er heller ikke sundt.  Mangel på energigivende næringsstoffer i fostertilstandes giver anledning til metabolisk tilpasning til et liv med begrænset næring – dvs. hos barnet forberedes kroppen på at udnytte næringen optimalt (lavt stofskifte). Dette vil med stor sandsynlighed give barnet problemer med at holde en sund vægt².
3. Sund kost (mange grøntsager, frugt og vegetabilske olier) giver mindsket risiko for svangerskabsforgiftning sammenlignet med mere usund kost (meget kød, sukkerholdige drikke og saltholdige snacks)³.
4. Vær også opmærksom på at få nok protein, fedt og kulhydrater. Protein skal både mor og foster bruge som energikilde, men også til dannelse af f.eks. hormoner, antistoffer og cellebestanddele, især muskelceller. Proteiner er opbygget af aminosyrer, som kroppen selv kan danne de fleste af, men de såkaldte essentielle aminosyrer skal vi have med kosten. Fedtstoffer kan kroppen også danne mange af selv, men de fleste polyumættede fedtsyrer er essentielle. Kroppen skal bruge fedtstoffer til bl.a. dannelse af hormoner, nerver, cellemembraner og optimal regulering af blodtryk og immunrespons. Kulhydrater har været meget udskældt de seneste år, og det er også korrekt, at man nemt kan komme til at indtage et overskud af kulhydrater, som kroppen derved omdanner til og oplagrer som fedt. Men et stabilt moderat indtag af komplekse kulhydrater som stivelse og fibre er godt for blodsukkerniveauet og kroppens funktion generelt⁴.
5. Underkend ikke vigtigheden af mineraler og vitaminer. Kroppen skal f.eks. bruge jern til opretholdelse af en normal blodprocent. Calcium er nødvendig for knogledannelse, dannelse af sunde tænder og hele bevægelsesfunktionen, og mangel på calcium øger desuden risikoen for svangerskabsforgiftning og rakitis (bløde kranieknogler, hjulbenethed, væksthæmning) hos fosteret^5,6. Optagelsen af calcium er afhængig af D-vitamin, hvorfor overnævnte risici stiger ved mangel på D-vitamin. Mangel på folsyre giver øget risiko for rygmarvsbrok hos foster⁷.

En måde at sikre en god og fornuftig kost er ved at bruge Sense. Her sammensætter du din kost med den rette fordeling mellem grøntsager, protein, stivelse/frugt og fedtstoffer. Helt konkret måler du mængden af mad, du skal spise, med dine håndflader. Brug herefter Sense-”spisekasserne”, som er både et praktisk og et mentalt værktøj, til at hjælpe dig med at holde styr på dine måltider. Hver spisekasse repræsenterer et måltid. Du har tre spisekasser til rådighed om dagen, hver især fyldt med dine tre til fire håndfulde mad plus en til tre spiseskefulde med fedtstoffer.

Ifølge ophavskvinde Suzy Wengel har hun siden hun lanceret sit koncept i 2014 fået flere henvendelser fra brugere, der fortæller, at de er lykkedes med at blive gravide og få ”Sense-babyer” efter de tog hendes kostråd i brug.

Se videoen nedenfor, hvor Suzy gennemgår de enkelte redskaber i Sense, som kan hjælpe dig til at ændre spisevaner.

Læs mere om Sense på www.sensekost.dk, hvor der ligger gratis materiale og guidevideoer.

Referencer

1. Poston L (2012): Maternal obesity, gestational weight gain and diet as determinants of offspring long term health. Best Pract Res Clin Endocrinol Metab 26:627–639.
2. Almond D and Currie J (2011): Killing Me Softly: The Fetal Origins Hypothesis. J Econ Perspectives 25, 153-172.
3. Brantsaeter et al. (2009): A dietary pattern characterized by high intake of vegetables, fruits, and vegetable oils is associated with reduced risk of preeclampsia in nulliparous pregnant Norwegian women. J. Nutr. 139, 1162–1168.
4. Amezcua-Prieto et al. (2019): Types of Carbohydrates Intake During Pregnancy and Frequency of a small for Gestational Age Newborn: A Case-Control Study. Nutrients. 11(3) 523.doi: 10.3390/nu11030523
5. Hofmeyr et al. (2014): Calcium supplementation during pregnancy for preventing hypertensive disorders and related problems. Cochrane Database Syst. Rev. 6, CD001059.
6. Pettifor JM (2014): Calcium and Vitamin D Metabolism in Children in Developing Countries. Ann Nutr Metab. 64 Suppl 2:15-22.
7. Van Gool et al. (2018): Folic Acid and Primary Prevention of Neural Tube Defects: A Review. Reprod Toxicol. 80:73-84.