Interessante fakta om den storslåede sædcelle - SellmerDiers
0
Din kurv 0 Artikel | DKK0,00
Victoria Sanchez

Lad os tale om humant sæd. I dette blogindlæg vil jeg dele min kærlighed til sædceller ved at fortælle nogle ret interessante fakta om dem. Hvem ved, måske vil du i slutningen af dette blogindlæg elske sædceller lige så meget som mig. En af grundene til, at jeg er så fascineret af disse celler er, at de fra et biologisk synspunkt er ganske specielle og meget forskellige fra andre celler i kroppen.

  • For eksempel er deres genetiske materiale pakket med protaminer i stedet for histoner. Typisk er DNA’et i en cellekerne omgivet af proteiner kaldet histoner, og sammen danner DNA’et og histonerne det, , der  kaldes kromatin. I sædceller erstattes histoner dog under spermatogenesen (modningen af sædcellerne) med protaminer, som er en anden slags proteiner. Disse gør det muligt for sædceller at ”pakke” DNA’et yderst kompakt, hvilket samtidig gør sædcellernes DNA mere stabilt. Prøv at tænke på, at sædceller ikke kun har en vigtig bagage at transportere, men de er også nødt til at rejse meget lange afstande for at levere pakken.
  • Sædens anatomi adskiller sig også meget fra den typiske cellestruktur, som du måske kender: En cellemembran, der omringer cytoplasma, alle organeller og cellekernen. I sædceller kan man identificere tre hoveddele:  Hovedet, midterstykket og halen. Hovedet er opdelt med en vesikel (væskeholdig ”pose”) i det forreste område kaldet akrosomet, som indeholder enzymer, der hjælper med at nedbryde æggets skal, så ægget kan befrugtes. Frigivelsen af enzymerne i akrosomet kaldes akrosomreaktionen. Derudover består hovedet stort set kun af det kompakte genetiske materiale (DNA) beskrevet ovenfor.
  • Midterstykket indeholder mitokondrierne. Mitokondrierne er kendt som cellens kraftcenter, fordi de er ansvarlige for produktionen af ATP (adenosintriphosphat), som giver kemisk energi. For selvfølgelig kræver sædceller masser af energi. Så disse organeller spiller en vigtig rolle i enhver sædaktivitet, der kræver energi, såsom motilitet, akrosomreaktion og befrugtning.
  • En anden forskel er, at spermatozoer, i modsætning til andre celler, mangler cytoplasma (flydende bestanddel af cellers indre). Det fjernes under spermatogenesen (modningen af sædcellerne.) Sædceller skal som nævnt være i stand til at bære det, der er strengt nødvendigt til deres formål, men ikke mere end det, for at optimere deres svømmeevne (motilitet). Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at slæbe rundt på cytoplasma, og derfor er DNA’et pakket så tæt som muligt. Faktisk er sædcellerne betydeligt små. Hovedet er ca. 5μm langt og ca. 3μm bredt. Til sammenligning er oocytten (ægget) ca. 130 μm i diameter. Disse to celler, de mandlige og kvindelige gameter (kønsceller), er henholdsvis den mindste og største celle i kroppen. Jeg synes, dette er også ret interessant!
  • Tilbage til sædceller. En anden grund til, at jeg aldrig holder op med at blive forbløffet, når jeg kigger på sædceller i mikroskopet, er, at de faktisk udgør selve livet. De repræsenterer nemlig halvdelen af et menneskes potentiale. Ser du, sædceller er haploide, da de er en gamet, hvilket betyder, at de bærer halvdelen af det genetiske materiale, der er nødvendigt for at skabe et menneske. Den anden halvdel bæres naturligvis af oocytten. De andre celler i organismen er diploide og bærer fuldt genetisk materiale med 46 kromosomer. Så sædceller indeholder den ene halvdel (23 kromosomer), som lagt til oocyttens 23 giver to sæt af 23, hvilket vil sige 46 i alt. Fra disse 23 par er 22 par kromosomer kendt som autosomer og det sidste par er kønskromosomer. Kønskromosomerne afgør, om barnet er enten XX eller XY. Fordi de kvindelige celler er XX, vil oocytten altid have et X som kønskromosom (oocytten får en kopi af det ene kønskromosom). Og fordi de mandlige celler er XY, vil sædceller enten bære et X-kønskromosom eller et Y-kønskromosom. Dette er grunden til, at sædcellen bestemmer barnets køn.

Dette er bare nogle af de interessante fakta om sædceller, der findes, og jeg håber, at du fik nye indsigter ved at læse om dem. Du kan altid skrive en kommentar eller dele dine tanker nedenfor. Og hvis du har spørgsmål og har lyst til at lære mere, er du velkommen til at spørge.

Victoria Sanchez (Dr. rer. Nat.) er en lidenskabelig biolog, født og opvokset i Maracaibo, Venezuela, hvor hun begyndte sin karriere inden for ”Assisted Reproductive Technologies (ART)” med specialisering i klinisk andrologi. I 2010 var hun én ud af kun tre fagfolk, der blev valgt fra sit hjemland til at blive tildelt et stipendium hos German Service of Academic Exchange (DAAD) for at forske og skrive en ph.d.-afhandling. Hun har boet i Tyskland lige siden og blev udnævnt til doktor med ”magna cum laude.” Hun fortsatte derefter sin forskning inden for sædbiologi, sæd-DNA-analyse og Raman mikrospektroskopi. I løbet af denne tid påtog hun sig også rollen som junior-stedfortræder i den særlige interessegruppe for andrologi fra ESHRE (European Society of Human Reproduction and Embryology). Senest arbejdede Victoria inden for laserteknologiindustrien, der blev brugt i IVF-laboratoriet (in vitro fertilisation). Hendes specialitet var biopsi og hun rejste verden rundt for at lære embryologer om denne teknologi og hvordan man skal anvende den. Du kan følge Victoria på sociale medier @drvictoriasanchez og lære mere på www.drvictoriasanchez.com.

Skriv en kommentar
Top
Søg på donornavn... Quit search